Socialpædagogisk indsats
Fælles Praksis
Fælles Praksis sigter målrettet efter, at have kerneopgaven for øje: at vores beboere bedst muligt udvikler evnen til at mestre eget liv og affekt.
Fælles praksis er vokset og har gennem årene udviklet sig gennem et kontinuerligt samarbejde mellem medarbejdere, beboere og Kofoedsmindes ledelse.
At vi konstant holder os dette for øje betyder, at vores fælles værdier og pædagogiske tilgange hele tiden vokser i den muld, hvorfra den kom.
Det har på mange måder været – og er forsat - en unik rejse, som vi håber du har fået lyst til at dykke yderligere ned i på denne side.
Her kan du læse en samlet beskrivelse af Fælles Praksis
Nedenfor kan du læse mere om delelementerne i Fælles Praksis. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere.
God læselyst.
Værdier
De 8 værdier i Fælles Praksis, repræsenterer de grundlæggende principper i det pædagogiske arbejde og udgør en guideline som tilgange og praksis hviler på. Værdierne er med til at sikre, at vores arbejde altid er præget af respekt, samarbejde og udvikling. Vi tror på, at et stærkt værdigrundlag er nøglen til at skabe et trygt og støttende miljø for både beboere og medarbejdere. Værdierne sikrer, at vores arbejde bygger på åbenhed og dialog, og at vi sammen kan skabe en positiv forandring.
Du kan læse mere om Fælles Praksis’ værdigrundlag her:
Tilgange
Ovenpå værdigrundlagets fundament bygger Fælles Praksis på udvalgte pædagogiske tilgange. Det er tilgange, som er nøje afstemt med værdierne, og som sigter efter at skabe et miljø, hvor medarbejderne tager ansvar for relation og samarbejde med beboeren. I samarbejdet kan vi i fællesskab få øje på og sætte beboerens ressourcer i spil og dermed skabe positiv udvikling. Det bidrager til, at vi kan støtte beboeren til at påbegynde en ny fortælling om sig selv og sin omverden.
Nedenfor kan du læse mere om de pædagogiske tilgange i Fælles Praksis.
Mennesker som kommer til Kofoedsminde, har ofte levet en stor del af deres liv i skiftende institutionsmiljøer, med et liv præget af problemer og begrænsninger. For mange af beboerne betyder det, at de har et stort fokus på alt det, de ikke er lykkedes med, og ankommer derfor til Kofoedsminde med et problemorienteret fokus.
Vi ønsker at fokusere på deres interesser og ressourcer, ved at være åbne og nysgerrige. Med en ressourceorienteret tilgang, ønsker vi ikke blot at identificere ressourcer, men også at støtte beboerne til at sætte dem i spil.
Arbejdet med beboernes ressourcer og den positive forventning til dem, er derfor over tid med til at øge glæde og lysten til at indgå i samarbejde med medarbejderne om mestring af eget liv.
Som beboer på Kofoedsminde møder man institutionelle rammer betinget af både serviceloven og domsmæssige vilkår. Et møde som kan medføre en oplevelse af klientgørelse, hvor man bliver passiv modtager af en standardiseret behandling. Vi ønsker vi at oparbejde en samarbejdskultur, hvor beboeren har mest mulig oplevelse af reel indflydelse i et tilpasset miljø, som styrker den enkelte beboers mestring af eget liv.
Derfor bygger en stor del af Fælles Praksis på samarbejde, hvor vi ønsker at skabe et ”vi” – et fællesskab, hvor beboeren bliver en aktiv deltager i at finde løsninger på udfordringer og dermed skaber udvikling og øget mestring. Samarbejdet handler både om de konkrete værktøjer i Fælles Praksis (f.eks. BUS, tryghedsplan og delmål), men i lige så høj grad om at finde åbninger for samarbejde i hverdagens kontakt og gøremål.
Mange beboere på Kofoedsminde har en egenfortælling præget af nederlag og skuffelser, som påvirker deres opfattelse af, hvem de er og hvad de kan. Brugen af narrativer er en af de helt fundamentale måder, hvorpå mennesker forstår sig selv og hinanden. Vi fortæller historier om os selv, om andre og om, hvordan verden hænger sammen.
På Kofoedsminde arbejder vi derfor aktivt med beboernes fortællinger og med at finde nuancerne i beboernes historier, og støtte dem i at få øje på forskellige vinkler og ressourcer, der over tid kan blive del af nye identitetsfortællinger.
Mennesker med udviklingshandicap lever ofte med mange stressbelastninger, og et højt stressniveau er ofte forklaringen på den til tider voldsomme adfærd, som kommer til udtryk, når følelserne vokser sig store og bliver svære at håndtere. Low arousal er en pædagogisk tilgang med fokus på at forebygge konflikters opståen. Det er derfor væsentligt at medarbejderne har fokus på at bevare roen, tage ansvar for situationen og derigennem støtte beboeren i at få stressniveauet nedbragt. Det skaber rum til at samarbejde med beboeren om de svære situationer.
Værktøjer
Indenfor Fælles Praksis arbejdes der med 4 udvalgte værktøjer, der alle har til formål at etablere en forståelse for og et samarbejde med beboeren, der sigter mod positiv udvikling. Værktøjerne understøtter derfor beboeren og medarbejderne i arbejdet mod øget livsmestring og kriminalitetsforebyggelse. Du kan læse mere om værktøjerne nedenfor.
Platformsbeskrivelsen er et fortællende portræt af beboeren med fokus på ressourcer og udviklingspotentialer. Platformsbeskrivelsen har fokus på det hele menneske; hvem han er, hvad han kan og det liv han har levet. Med platformsbeskrivelsen som fælles fundament, arbejder vi i praksis med den narrative tilgang, med ønske om at styrke beboerens nye identitetsfortælling.
Du kan læse mere om Platformsbeskrivelsen her:
Link til Guide til Platformsbeskrivelsen
BUS står for BeboerUdviklingsSamtale, og handler om at styrke kontakten og samarbejdet med beboeren, og om at støtte beboeren til at få sat ord på, hvad han ønsker. Til BUS er det beboeren, der sætter dagsordenen for, hvad der er vigtigt at tale om, og vi følger de åbninger, som beboeren giver os undervejs til at folde samtalen ud og være nysgerrige på det, som bliver bragt op. Gennem BUS får vi øje på og mulighed for at lave konkrete aftaler om det, som beboeren gerne vil i forbindelse med sin trivsel og udvikling. Vi følger op på aftalerne og afholder BUS kontinuerligt.
Du kan læse mere om BUS her:
Tryghed er et grundlæggende behov hos alle mennesker, og stigende utryghed kan komme til udtryk på mange forskellige måder, f.eks. udadreagerende adfærd, selvisolation, selvskade mv. Tryghedsplanen er et samarbejde mellem beboer og medarbejdere om, hvordan beboeren bedst mødes, når han oplever stigende utryghed. Det er et værktøj til både beboer og medarbejdere, der beskriver, hvordan medarbejderne bedst møder og støtter beboeren, når hans utryghed stiger, og som samtidig sætter ord på de mestringsstrategier, som beboeren allerede formår at benytte, når utrygheden stiger.
Du kan læse mere om Tryghedsplanen her:
På Kofoedsminde arbejder vi med at støtte beboerens udvikling mod en tilværelse i mindre restriktive rammer. Beboerens overordnede mål er formuleret i handleplanen gennem et samarbejde med kommunen (VUM). Delmålene sætter konkrete ord og handling på små dele af de større mål, og er dermed et værktøj til at støtte beboerens mestring af eget liv og hverdag. Indenfor Fælles Praksis handler delmål om at sætte fokus på beboerens ressourcer og sætte disse aktivt i spil. En afgørende del af delmålsindsatsen handler om samarbejdet med beboeren om, hvad delmålet skal handle om, og hvordan han kan lykkes med at komme i mål.
Du kan læse mere om Delmål her:
Opdateret torsdag den 23. okt. 2025