Dragsminde
Dragsminde er en del af vores sikrede afdelinger med plads til 5 beboere i hver deres værelse. Afdelingen er bygget i et plan.
Dragsminde ligger uden for det store hegn, der er rundt om resten af vores sikrede område. Alle værelser har eget bad, toilet og et kombineret opholds- og soverum. Fra værelset kan beboerne gå ud på en gang, der fører hen til det store køkken-alrum. Herfra kan de gå ud i haven.
Dragsminde har sin egen have med hegn rundt om, så det stadig er et sikret område. Der er forskellige muligheder for fælles aktiviteter i haven eller på afdelingen. I et mindre drivhus kan beboerne dyrke grøntsager eller slikke sol, eller de kan slappe af i haven. Indendørs er der en fælles fjernsynsstue, bordfodbold og andre muligheder for aktivitet.
Opdateret mandag den 2. dec. 2024