Hestene blev hjemme

 

 
 
     
RØDBYHAVN Det er det første byggeri under den nye Region Sjælland. Og det er givet også det eneste rejsegilde, hvor hestene og ikke bygherren fik gaver. Hestene ved det bare ikke, for de var ikke med, da Kofoedsminde i den forgangne uge havde rejsegilde på en 1.000 kvadratmeter stor landbrugsbygning.
Foder og forskelligt hestetilbehør var gaver fra Bo og Nabo-skab, Sydlolland.
- Jeg er en lille mand i en stor region, sagde næstformand i Region Sjælland, Bent Normann Olsen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adræt sprang han op på et af bordene for at holde den officielle tale, og han lagde dermed den uformelle omgangstone.
- Det er måske lidt forkert at kalde byggeriet et landbrug. Rettelig er det nærmere et husmandssted, men det begreb er en af hjørnestenene for virkelyst i denne del af regionen. For beboerne er det en gevinst af føre de traditioner videre, mens de uddanner sig inden for faget. Desuden har det den fordel, at vel lader  naturen sig påvirke, men ikke tyrannisere, sagde næstformand, Bent Normann Olsen.