Velkommen til Kofoedsminde
Kofoedsminde er en behandlingsinstitution for voksne, udviklings-
hæmmede over 18 år. Mennesker, som har en dom eller er idømt en foranstaltning på åbne eller lukkede afsnit.
På det område er vi Danmarks eneste.
Fysisk ligger institutionen i Rødbyhavn på Lolland.
Der er 32 pladser på sikrede boafsnit og 18 pladser på åbne boafsnit på Kofoedsminde.
Institutionen har ansat omkring 250 medarbejdere.
Som en socialpædagogisk behandlingsinstitution tilbyder vi beskyttet beskæftigelse og forskellige aktiviteter.
Tilbuddene og hverdagen er rigt varieret, og det er hensigten, at hjemmesiden skal afspejle omfanget og variationen.
Danmarks eneste af sin art
Kofoedsminde er Danmarks eneste behandlingsinstitution med sikrede afdelinger for domsanbragte . Specialinstitutionen er landsdækkende for voksne lovovertrædere med varig og betydelig, nedsat psykisk funktionsevne. Beboerne på Kofoedsminde har begået alvorlig kriminalitet.
Unik
Kofoedsmindes unikke virke ligger i krydsfeltet mellem det strafferetslige system, det sociale system, det voksen-pædagogiske system og det psykiatriske system.
Når man er straffri efter Straffelovens § 16 og får en foranstaltningsdom efter Straffelovens §§ 68, 68a, 69, 69a eller varetægtsfængsles i surrogat efter retsplejelovens §765, kan man blive anbragt på en af Kofoedsmindes afdelinger. Anbringelse kræver som hovedregel en beslutning fra justitsmyndighederne – en dom, en domsændring eller en kendelse.
Som den eneste institution af sin art i landet har vi her samlet en enestående erfaring med, og viden, om psykisk handicappede og hjerneskadede med problemskabende adfærd.

