Generelt om de sikrede afdelinger
Kofoedsminde er Danmarks eneste behandlingsinsitution for kriminelle udvik-lingshæmmmede med sikrede afdelinger. Kofoedsminde ligger i Rødbyhavn på Lolland. Der er fem, sikrede afdelinger, hvor der bor mellem fire og seks beboere på hver afdeling.
Kofoedsminde har modtagepligt. Det vil sige, at institutionen er forpligtet til at modtage kriminelle udviklingshæmmede, der på grund af lovgivningen ikke kan sættes i varetægt i almindelige fængsler. I stedet bliver de sat i vare-tægtssurrogat på Kofoedsminde. To af Kofoedsmindes fem sikrede afde-linger er modtageafdelinger.
Beboerne på de sikrede afdelinger har begået alvorlig kriminalitet, og mange af beboerne har tidsubegrænsede domme. Alle beboerne har fået udpeget en bistandsværge, ligesom de har en beskikket advokat. En gang om året har beboerne ret til et behandlingsmøde, hvor blandt andet deres dom tages op til overvejelse.
Beboerne på de sikrede afdelinger kan have op til tre timers målrettet, uled-saget udgang. Andre beboere har altid følgeskab af en personale.
Målet for beboerne på de sikrede afdelinger er i første omgang at få ændret deres dom til en åben afdeling.

