Hverdagspædagogik

Den socialpædagogiske indsats på Kofoedsminde skal hjælpe det enkelte menneske med at opfylde og imødegå dets behov og mål, - hvilket blandt andet indebærer: 

• At hjælpe mennesker til at udvikle sig i en sådan grad, at de selv kan løse egne og fælles problemer.

• At fremme den enkeltes evne til selv at bestemme og til at kunne tilpasse og udvikle sig.

Den socialpædagogiske indsats kan også rette sig mod at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Indsatsen skal forebygge, at problemerne ikke forværres, - eller være en hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.
Socialpædagogen yder omsorg, opdragelse, behandling, - medleven og udviklingsstøtte.
Kernen i det socialpædagogiske arbejde på Kofoedsminde er hverdagslivet, - hverdagsens praksis.
Man kan også kalde socialpædagogikken en hverdagspædagogik - pædagogik hver dag!

Det liv,vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber, er hverdagen.
Socialpædagoger arbejder med og for mennesker. Mennesker, for hvem hverdagslivets betingelser - og de måde,r de betingelser håndteres på - gør, at deres liv kunne være bedre.

Det meningsfulde liv
Kofoedsmindes udgangspunkt er, at alle mennesker gerne vil leve et meningsfyldt liv. Det handler om at indgå i sociale relationer med andre mennesker, om at kunne udfolde sin egen individualitet og om at være en del af samfundet.
Eller sagt på en anden måde: At skabe og udvikle sin til enhver tid sammensatte, daglige tilværelse er et centralt anliggende for enhver persons bestræbelser på at føre et godt liv.
Det gode liv er noget andet end det normale liv. Her skelner vi mellem, hvad der er normalt, og hvad der er norm.
At noget er normalt i betydningen det almindeligst forekommende, berettiger ikke til, at det gøres til norm, - altså opstille det som noget, der skal være ideelt og optimalt for alle.

Hverdagslivet
Hverdagslivet består af en række aktiviteter og store dele af disse aktiviteter er upåagtede. De upåagtede aktiviteter er alt det vi gør, som vi ikke lægger mærke til at vi gør. At vi ikke lægger mærke til dem, er ikke det samme som at de er ubevidste.
Hvis nogen gør os opmærksom på, hvad vi ganske upåagtet går og gør, så ved vi det godt og kan umiddelbart tale med om det.
Vi kan blive overraskede over, at andre har lagt mærke til noget vi gør, som vi ikke selv har lagt mærke til, - vi kan grine ad det, blive irriterede og vrede, tænke over det.
Man kan sige det på den måde, at det er de upåagtede aktiviteter, der genskaber og omskaber hverdagslivets selvfølgeligheder. Disse selvfølgeligheder er hverdagslivets grundlæggende betingelse, hvilket vil sige at de både begrænser og muliggør de daglige aktiviteter.

Den persongruppe, som socialpædagoger arbejder med, hos dem er mønstrene af upåagtede aktiviteter oftere begrænsende end muliggørende. Det socialpædagoger er gode til er, at gøre opmærksomme på det upåagtede på en sådan måde, at det ikke genskabes, men omskabes.
Denne evne til at indleve sig i den andens perspektiv er forbundet med den færdighed at kunne planlægge strukturerede, systematiske og resultatsøgende arbejdsforløb.

Mål
Kofoedsmindes mål er spændt ud mellem på den ene side at skulle skabe samvær som det “at være sammen” og på den anden side samtidig skulle gøre det med en hensigt, der er formåls- eller fremadrettet. I et dilemma mellem at give så meget frihed som muligt og behovet for socialpædagogisk ledelse af aktiviteterne.
Vi arbejder med og for mennesker, der har behov for hjælp i dagliglivet til at skabe struktur og plan i hverdagen og praktisk bistand eller oplæring for at kunne gennemføre dagligdagens aktiviteter.
Et hverdagsliv som udfolder sig i sin uforudsigelighed, mangfoldighed og kompleksitet. Den socialpædagogiske praksis kan på den måde synes i høj grad at bestå af ”det samme som altid”. Hverdagens praksis lader sig ikke sådan forandre uden videre. Når den særlige faglighed bliver det hverdagslige, forstået som en lang række rutiner og vaner som forekommer relativt hensigtsmæssige for de involverede brugere og socialpædagoger, må arbejdet finde sin begrundelse i de betydninger det tillægges og de omstændigheder hvorunder det udføres.

Metoder og idealer
Metodevalget på Kofoedsminde kan overordnet beskrives som den indsats, der forbinder målgruppens behov med formålet med det socialpædagogiske arbejde. Det pædagogiske perspektiv er brugercentreret med sigte på værdier som demokratisering, selvbestemmelse og autonomi.
Idealet på Kofoedsminde er det myndige menneske, der er i stand til at forstå og handle i verden ved hjælp af egen indsigt, viden og kunnen.