Lindebo - åben afdeling

 

                                                                                                                                                                

 
 
 
Den ene af Lindebos to beboere tager alene til Jylland og besøger familien. Han planlægger selv turen, og det er hans ansvar, at han finder de
 

rigtige togforbindelser og sørger for at komme hjem til den aftalte tid. Det er et af de privilegier, han har mod, at han så overholder de aftaler om at passe sit ar-bejde og sin skolegang, som han og personalet indgår.


Begge beboere skal selv rengøre deres værelser og nogle af fællesloka-lerne. De skal også selv sørge for madlavning og tøjvask.
 
Lindebo er en udslusningsafdeling. Målet for de to beboere er, at de enten kan bo i et Bo og Naboskab eller i egen lejlighed med tilsyn. Og det er et mål,
der meget snarligt er inden for rækkevidde - for begge beboerne.
 
Til forskel fra de fleste af Kofoedsmindes andre afdelinger, er Lindebo en projektorienteret afdeling, hvor projektet er beboerne - ikke selve afdelingen. Derfor er de to beboere nøje udvalgt til at bo sammen.
 
De har begge stærke og svage sider. Men der hvor den ene beboer er stærk, er den anden svag. Og omvendt. Formålet med beboerne som projekt er, at de skal lære af hinandens stærke sider, så det sammen med deres egne stærke sider bliver endnu et skridt på vejen til at kunne klare sig selv og komme væk fra Kofoedsminde.