Højvang - åben afdeling

 

                                                                                                                                                                

 
 
 
Selvfølgelig er det bedre at bo på en åben afdeling end en sikret afdeling, vil de fleste
tænke. Men glæden over at flytte fra en sikret til en åben afdeling bliver ofte afløst af usikkerhed og forvirring. Den nye frihed uden låste døre kan være svær at vænne sig til efter år på en sikret afdeling.
 
Dertil kommer, at den meget strukturerede hverdag, der ofte er på et sikret afsnit, er ikke-eksisterende på åbne afsnit som Højvang. Her er der fælles-spisning om aftenen, men beboerne har ikke faste dage, hvor de hjælper til med madlavningen.
 
Beboerne er generelt også mere ude på egen hånd, fordi de har op til tre
timeres målrettet eller uledsaget udgang om dagen.
 
Struktur er der til gengæld omkring den enkelte beboer. Her er der udarbejdet et fast ugeskema, som beboeren, med hjælp fra personalet, får hjælp til at følge. Ugeskemaet omhandler blandt andet arbejdstider og -steder.
 
På Højvang lægges også megen vægt på pædagogiske samtaler med de fire beboere - altid med den enkeltes handlingsplan i baghovedet. Målet for bebo-erne er, at de skal kunne klare sig selv med et liv uden for Kofoedsminde - måske i et Bo og Naboskab.