Banerekord: 1:22:62

 
- Du er sgu da alt for tung i røven til at slå min banerekord, råber en stolt gokartkører.
Med en motor på ni hestekræfter og en topfart på 60 kilometer i timen, er der i bogstaveligste forstand fart over feltet, når smedeværkstedet kører gokart hver onsdag. Kunsten består i at have mod nok til at glemme bremsen og holde speederen i bund.
En mobiltelefon afslører med tiendele sekunders præcision, hvem der er dagens kører.
 
Kærkommen adspredelse
Gokartbanen ligger lidt uden for de vante omgivelser på Kofoedsminde. Larmen fra de små, hidsige  maskiner lokker tilskuere til fra nær og fjern.
En anden medarbejder krænger gokarten over sig og snupper et par runder i adstadigt tempo.
Personale og beboere dyster mod hinanden i tre banerunder ad gangen.
Gokart giver for det første en god, fysisk adspredelse ved at slippe både de indre og ydre hestekræfter løs. 
For det andet er vedligeholdelse og rengøring af de hidsige køretøjer en del af brugernes opgaver.