Vis mig dine vægge, og jeg skal sige, hvem du er
|
|
|
![]()
Vægge, køleskabe og computerskærmens tapet fortæller meget om et menneske. På Dennis' værelse hænger et foto af morfar Kurt. Tapetet på computerens skrivebord fyldes af Dennis' toptunede Ford. Køleskabet er dekoreret med blomsterfigurer, som hans hans forlovede, Camilla, har designet.
Dermed er prioriteterne for den 24-årige unge mand, som bor på det åbne, eksterne afsnit, Steffensmindevej, kørt i stilling. Og rækkefølgen symboliserer første - anden - og tredjepladsen.
Nå ja, der hænger da også ti formanende, moderlige bud på døren. - Dem læser jeg lidt på af og til, siger Dennis med et underfundigt smil, som breder sig over læberne og hans varme og lune, brune øjne. - Da morfar døde, slog det klik for mig, og jeg begik en fejtagelse, fordi jeg ikke kunne komme af med min dybe sorg. Men nu er mit liv fyldt med at skrue på biler og blive bedre og bedre til det. Kæresten kommer i anden række. Det ved hun, og det lever hun med. En gang om ugen arbejder jeg på et autoværksted, men jeg ville ønske, det var oftere. Ellers drømmer jeg bare om at komme væk herfra, gifte mig med Camilla og få et lille hus på landet. |
|


