Kærlighed og Tidmand

Holeby hallen halede atter en succes i land, da 500 udviklingshæmmede og personale festede igennem med flæskesteg, dans, kærlighed, kildevand og Tidmand. En aften med stjerner og stjernestunder.
En stor mand i sorte bukser og hvid skjorte styrer hen mod bordet og afleverer en varm omfavnelse. Det er Lars Henrik Jacobsen, som for nyligt flyttede fra Kofoedsminde til et bondehus i udkanten af skoven ved Holeby.
- Kom, kom, I skal hilse på min kæreste, siger han og spæner over gulvet til et andet bord, hvor Anette Granhow sidder og gemmer sig lidt genert. Den generthed forsvinder også snart og udvikler sig til tillid.
Bjørn Tidmand spankulerer rundt på gulvet, inden han selv skal på scenen.
- Hej Bjørn, råber Casper Hansen, og stjernen styrer direkte hen mod Casper og kæresten, Sanne.
Casper fandt hende ved en anden megafest. Sanne er en livlig kvinde på 22 år. Hun kan ikke så mange ord, men hvad gør det, når hendes kropssprog lyser, og orkestret spiller "Kald det Kærlighed"?
Læs mere her

