Magi i luften

 
Kun sjældent kommer Claus Nedergaard på Kofoedsminde. Han er beboer på en åben, ekstern afdeling. 
Men når han viser sig med sit alias som tryllekunstner, hiver han stikkene hjem blandt andre med nogle forbavsende korttrick.
Det er vanskeligt ikke at tænke på Victor Borge. Vel er Claus Nedergaard ikke verdensstjerne, men hans underspillede humor, svage læspen og uimodståelige charme, åbner for sammenligningen.
 
Vil gerne mere ud og trylle
Selvom Claus kun har tryllet i tre år, har han 20 numre at gøre godt med. En gang imellem er han ude i børnehaver og på skoler og trylle, men han kunne godt tænke sig at komme  ud oftere.
Claus Nedergaard tager ikke honorar for at optræde. For ham er glæden over at tryllebinde sit publikum, løn nok i sig selv.
Det var nummeret med Den oversavede Dame, der fangede Claus’ interesse for at trylle.