"Det er rart, at de kan lide mig"
![]()
Vi kender ham som den stille mand i blå lærredsbukser og hvide træsko.
En tænksom mand, der ikke gør megen stads ud af sig selv, men som alligevel kan højne stemningen med tilbagetrukken lune og humor.
Ved årets julefrokost gjorde andre stads ud af ham, da han blev kåret som årets beboer. - Det var, som om mit hjerte sad på ryggen af en galopperende hest, da mit navn blev læst op, siger Keld Christensen. - Selv havde jeg to andre favoritter, som jeg syntes, var oplagte. - Efterhånden som forstander, Svend-Ejner Pejstrup listede egenskaberne op for årets beboer, blev min mor helt klar over valget: - Det kan ikke være andre end dig, Keld, sagde hun lige så stille og stolt. - Det betyder meget at få titlen efter kun to år her. Og det er rart at vide, at andre kan lide mig, siger årets beboer, Keld Christensen. |
|


