Cirkustelt uden klovne

 
 

Et spontant indkøb af et gammelt cirkustelt i 1998 førte til den succeshistorie, derhver sommer blafrer for vinden i takt med teltdugen. Det gamle cirkustelt blev købt til en sommerfest for Kofoedsmindes beboere. Men med tiden blev det blev ensomt og fik et par år senere selskab af endnu et telt. Begge telte blev "udlånt" til andre institutioner, og så holdt de gamle klude ikke længere.

 
 
 
 
 
 
 
 
I dag råder teltholdet over tre telte i størrelserne 72 m2, 225 m2 og 550 m2. Fra 5. april til 15. september rejser teltholdet rundt på Lolland, Falster og Sydsjælland og sætter telte op til festivaler og andre arrangementer. Mellem tre og seks beboere arbejder på teltholdet. Alt i alt håndterer cirka 20 opgaver om året.

- Det er vigtigt for mig, at de, der lejer vores telte har fuld forståelse for vores beboeres situation og behandler dem ordentligt og med den respekt, de fortjener, siger Henrik Bruhn, der er chef for teltholdet.
For det er hårdt arbejde at rejse et festtelt, og ofte er der tale om en arbejdsdag fra klokken 6.00 til klokken 18.00.
Beboerne styrker deres sociale kompetencer og lærer at samarbejde, for mange af teltrejsningens funktioner kræver, at to eller flere arbejder rigtigt godt sammen.