Et godt makkerpar
Vi skal vist over på Syltholm og sprøjte myrer. En af beboerne har fået myrer på sit værelse, siger Preben, mens han tager sig en smøg ude foran cafeen.
I sidste uge var Preben og makkeren, Tom, et smut ude på Langøvej for at besigtige husenes udvendige stand. I denne uge skal de sætte køkken op i kvindegruppens lokaler, hvis køkkenet altså bliver leveret. De har bygget cykelskure, sat skilte op, malet stakitter og udført mindre og større reparationer. 
Det lille service og vedligeholdelses-team opstod 1. januar 2007, og der er bud efter dem fra alle de interne og eksterne afdelinger. Men de påtager sig ikke flere opgaver, end at Preben kan følge med tempoet. For det er vigtigt for Tom, at Preben på en eller anden måde er med til at løse de mange, forskellige opgaver, og at han lærer noget.
Preben og Toms samarbejde begyndte for syv år, og de er begge enige om, at Prebens selvtillid er vokset helt enormt. Faktisk er Prebens selvtillid blevet så stor, at han igen har mod på at gå i skole for at få hjælp til at klare teoriprøven til bilkørekort. En dag ser vi forhåbentlig Preben bag rattet på den bil, der transporterer de to ud til de mange opgaver, der også i fremtiden venter på det lille team.