Hercules Production ApS
Hercules Production ApS

- Vi stillede en betingelse. Birger skulle have en ledsager med. Ellers havde vi ingen betænkeligheder eller forbehold, siger projektleder, Michael Rubech.
Hercules havde nogle år leveret scener og lys- og lydudstyr til Kofoedsmindes årlige festival. Birger er vild med teknisk udstyr. Tanke førte til handling, og nu er det halvandet år siden, Birger Christiansen begyndte på Hercules. Dengang var det et par timer hver anden uge. Nu er det en hel dag hveranden uge.
- Vi opfinder ikke arbejde til Birger. Birger er en reel arbejdskraft. Han skruer for eksempel beslag på 50 lamper, inden vi skal ud til en opgave. Eller han hjælper til ude på en opgave med at rulle ledninger ud, siger Michael Rubech.

- Birger er også altid glad, og det smitter af på os andre. Vi ville sige fra, hvis vi følte, at vi bare skulle give uden at få noget igen, siger direktør, Jens Couriol.
- Vi planlægger også Birgers udvikling sammen med Mikael Jørgensen, der er jobkonsulent hos Kofoedsminde. Lige nu tænker vi på, om Birger skal have et elektronikkursus. Så kunne vi give ham nogle andre opgaver, siger Michael Rubech.
Mere information om Hercules: www.hercules.dk/

