Tid til eftertanke og nye tanker i tænketank
![]()
- Glem alt om revolution og kæmpe forandringer fra den ene dag til den anden. Tro i stedet for på, at eftertænksomhed og resul-taterne fra en 30 mand stor tænketank er vejen frem for alle os på Kofoedsminde.
Sådan præsenterede Leif Gallmayer, konstitueret forstander for Kofoedsminde, sig selv, da han mødte beboere og personale på institutionen. - Selv om jeg ikke har forberedt de store lovord eller pro-gramerklæringer, garanterer jeg jer, at jeres nye forstander ikke bliver ansat uden om jer. Den stilling bliver slået op på normal vis, og så tager et ansættelsesudvalg stilling til, hvem det skal være. |
- Måske søger jeg selv stillingen, sagde Leif Gallmayer med et glimt i øjet og tilføjede, at han ser sig selv som en omgængelig og humoristisk procesvejleder, som går til opgaven med krum hals.
Demokratiske processer
Omkring en tredjedel af de ansatte på Ko-foedsminde underskrev i slutningen af februar en mistillidsærklæring mod den tidligere forstander. Indholdet pegede på en række eksempler, der i sammenfatning kan karakteriseres som oplyst enevælde. På den baggrund oprettede Region Sjælland et midlertidigt frirum, hvor medarbejdere kunne lufte vreden og frustrationerne over en arbejdsplads, de holder af, men som de paradoksalt nok ikke brød sig om at arbejde på. Det betød, at forstanderen blev sendt på ferie og derefter fritaget for tjeneste, og Leif Gallmayer tiltrådte officielt stillingen 5. maj 2008. En vis skeptisk over for erfaringerne med den demokratiske forankring på Kofoedsminde blev luftet fra en af medarbejderne. En anden medarbejder så dog langt lysere på de nye tider: - Der er ingen tabere eller vindere i det her. Nu skal vi lægge alt det gamle fra os og stole på, at vi har indflydelse gennem for eksempel tillidsmands-systemet og medarbejderudvalg, sagde repræsen-tanten og bragte salen på kanten af klapsalver og en anerkendende tilslutning fra konstitueret for-stander, Leif Gallmayer. |


