En pløk i jorden er bedre end tre løse i undermunden
August 2007: Store dele af Kofoedsminde er uden tv-signaler op til en vigtig transmission af en kvalifikationskamp i fodbold. Afbrydelsen varer et døgns tid, indtil teknikere finder ud af, at et kabel i jorden på festivalpladsen er gravet over. I Brøndby vill det have udløst optøjer, løse tænder og et engelskklingende fy-ord på fire bogstaver.
På Kofoedsminde bliver der set gennem fingrene med, at en beboer ved et uheld har gravet kablet over, da han hamrede pløkker i, så festivalteltene kunne rejse sig.
August 2008: Med uformindsket styrke hamrer personale og beboere atter de meterlange pløkker i jorden. Men i år er der malet et straffesparkfelt på græsset.
Med usynlige bogstaver står: "INGEN PLØKKER HER".
Før sommerferien lå festivalen i ruiner. Ingen vidste rigtigt, hvilke hænder, som skulle løfte hvad. I grove træk lå kun datoen og hovednavnene fast. Ikke desto mindre var viljen til stede, og det er den, som i overført forstand slår revner i asfalten og pløkker i græsset.
Det er dog sin sag, når en personalegruppe og en beboergruppe kan rejse den begivenhed, det er at få en festival til at klappe.
Det kan du selv se 29. august. Og selvfølgelig skal du da klappe af de betalte kunstnere.
Men du skal også klappe af dem, som fik det til at ske. Og gerne så hårdt, at pløkkerne forlader græsset, men ikke så hårdt, at de forlader undermunden.

